Gå videre til hovedindholdet.

Forstå 48-timers reglen om arbejdstid

48-timers reglen står i Arbejdstidsdirektivet. Reglen siger at en medarbejders arbejdstid ikke må overstige et gennemsnit på 48-timer om ugen i en periode på 4 måneder for den samme arbejdsgiver – Uanset om medarbejderen selv ønsker eller har planlagt sin arbejdstid.

48 timers reglen undersøgt

Hvad er 48-timers reglen?

48 timers reglen sikrer at dine medarbejdere ikke arbejder mere end 48 timer om ugen i en 4 måneders periode. Reglen er en del af den danske arbejdstidslov under EU-direktivet, som er blevet opbygget for at hjælpe jeres medarbejders arbejds- kraft og pres ikke bliver misbrugt.

Det vil sige at det er lovligt at arbejdere mere end 48 timer om ugen i en periode, men arbejdstiden skal opvejes og forkortes i andre, for at sikre at en medarbejder ikke har brudt reglerne. Det er jer som firma, der vil stå til ansvar for jeres medarbejder.

Ferie, sygdom og andet fravær indgår ikke i beregningen.

Hvem gælder 48 timers reglen for? Den gælder for alle på arbejdsmarkedet i Danmark

Pligt som arbejdsgiver med 48-timers reglen

Som arbejdsgiver har du en pligt til at overse, at overtrædelse af 48-timers reglen ikke sker på din arbejdsplads. Uanset om en medarbejder selv har planlagt og pålagt sig ekstra tid og arbejdsopgaver, vil du som arbejdsgiver stå til ansvar og være ansvarlig for en godtgørelse.

Der er mulighed for at størrelsen på godtgørelsen kan lempes ud fra en bestemt situation.

Hvorfor er 48-timers reglen vigtig?

48-timers reglen er vigtig for dig som medarbejder, for at undgå at blive kørt helt ned af de mange arbejdstimer og det høje arbejdspres. Der har tidligere ikke været en lov omkring arbejdstimer, da det danske arbejdsmarked var baseret på aftaler mellem arbejdsmarkedets parter.

Erik Skovbjerg der arbejder som ingeniør blev syg af en arbejdsuge på mere end 50 timer over en fire måneders periode, og fik en lægeerklæring så hans arbejdstid blev nedsat til 37 timer ugentligt. Formanden for Ansatte Ingeniørers råd har udtalte sig om situationen i en pressemeddelelse:  ”Vi er glade for, at vi nu har landsrettens ord for, at det ikke er i orden at knokle sine medarbejdere ned. For det er konsekvensen, når man lader en medarbejder arbejde meget i en lang periode, det er ganske enkelt ikke sundt”

Rådighedstimer

Her kan der komme fokus på hvad ’arbejdstid’ er, og hvornår det tæller med i de 48 timer – Er det når der reelt udføres arbejde, eller er det hele den periode du står til ’rådighed’ for din virksomhed?

Som udgangspunkt er din arbejdstid når du møder og til du går, men i specifikke tilfælde er reglerne anderledes.

Hvis din virksomhed ikke har faste arbejdsadresser, så fastslår EU-domstolen at din arbejdsdag begynder når du sætter dig ind i bilen, bussen eller toget for at tage på arbejde og først slutter når du er hjemme igen.

Samtidig er du også på arbejde, hvis din virksomhed forventer du er til rådighed med kort varsel til at udføre dine opgaver. En rådighedsvagt er en vagt hvor medarbejderen er i sit eget hjem, men kan betragtes som at være på arbejde. Det vil altid være en konkret vurdering ud fra sagen. Hvis du ønsker flere detaljer på den nye EU-dom og reglerne om tidsregistrering, så læs med her

Brud på 48-timers reglen

Uanset hvor travlt I har som virksomhed, om kunderne skubber på og deadlines er presset, så er det dit ansvar som arbejdsgiver, at dine ansatte ikke overarbejde eller får en for stor arbejdsbyrde. Derfor sætter 48-timers reglen en grænse for overarbejde, frivilligt og tvunget.

Det kan resultere i en godtgørelse på 25.000 kr., men kan variere ud fra omstændighederne.

En godtgørelse er gyldigt og kan gøres krav på, uanset om din medarbejder selv har sagt ja til timerne, pålagt dem uden at snakke med jer, eller bare endt med at overarbejde grundet arbejdspres. Du som arbejdsgiver vil altid stå ansvarlig for dine medarbejderstimer.

Hvad sker der ved brud på 48-timers reglen?

Når først en medarbejder har haft mere end 48-timers arbejde om ugen i et gennemsnit over 4 måneder for den samme arbejdsgiver, så vil jeres virksomhed stå til ansvar og risikere en godtgørelse. Opmålingen af arbejdstiden vil blive baseret på det udførte arbejde i perioden.

Ved brug på 48-timers reglen ligger godtgørelsen som udgangspunkt på 25.000 kr, ifølge Højesteret, som slog det fast i 2017. Godtgørelsens pris kan variere ud fra omstændingerne, situationen og hvis det er en gentagende overskridelse.

Der har været sager på helt op til 100.000 kr., som var den første faglige afgørelse om brud på EU-regel om arbejdstid. Dansk Butiks Rengøring i Vipperød stod i den situation første gang der var en fagretslig bod for brud på EU’s direktiv om arbejdstiden for en 42-årig mandlig rengøringsassistent, der gjorde rent om natten i Føtex. I en periode der strækket sig over syv måneder, havde han en gennemsnitlig arbejdsuge på 54 timer, som højst måtte være 48 timer. Her havde han periode med mere end 12 dages arbejde i træk uden fridøgn, som også er et brud på 7 dages reglen.

7 dages reglen er at man som medarbejder der arbejder i en 7 dages periode, skal have minimum et fuldt døgn plus 11 timers hvile inden for 24 timers arbejdsperiode.

Nattearbejde i fokus

En forlængelse af sagen om rengøringsmedarbejderen, kan vi kort gennemgå nattearbejde. Nattearbejde har en række særlige regler. 48 timers reglen har sat et maksimalt gennemsnit over en periode på 4 måneder inden for 7 dage per uge. Men natarbejdere skal holde sig under 8 timers arbejdsvagter indenfor døgnets 24 timer i snit over de 4 perioder.

Samtidig skal der tilbydes gratis helbredskontrol inden de begynder natte arbejde, men et maksimalt mellemrum på helbredstjek hver tredje år.

Hvis det er normale arbejdstider, eksempelvis med en mødetid klokken 09:00, så gælder 11 timers reglen. 11 timers reglen har fokus på hviletid, hvor der er krav på 11 timers sammenhængende hvil inden for en periode på 24 timer. Det betyder at en medarbejder ikke må overgå 13 timer i træk.

Hvordan sikrer jeg mig imod 48-timers reglen?

Hvis din virksomhed er i vækst, antallet af arbejdsopgaver bliver flere og nye medarbejdere bliver ansat, kan de rutinepræget opgave hurtigt løbe løbsk og I kan glemme at holde styr på timerne. Det er vigtigt at bevare overblikket om hver enkel medarbejder, grundet at de alle skal overholde 48-timers reglen. Som arbejdsgiver ligger du med ansvaret, og vi anbefaler jer at skaffe et værktøj til at holde styr på timerne – Her anbefaler vi et digitalt tidsregistreringssystem.

Ved brug af et digitalt tidsregistreringssystem til at tidsregistrere jeres arbejdsdag, så I slipper for besværlige håndskrevne noter og potentielle taste fejl, med tidsregistrering kan I få det hele opdateret inde i ét system der kan håndtere mange flere opgaver for jer.

Få overblik over jeres arbejdstid

Vil du føle dig sikker i, at dine medarbejder holder sig inden for rammerne af arbejdsdirektivet?

Med TimeMap’s tidsregistreringssystem skaber vi jer automatisk et overblik over jeres arbejdstid, fleks, ferie og fravær for både leder og medarbejder. Med vores vagtplan og opsatte lønregler kan vi automatisk udregne timerne og lønnen ud fra jeres behov. TimeMap’s system integrere til de fleste eksisterende løn- og økonomisystemer.

Læs mere om TimeMap's tidsregistrering her

EU-dom om tidsregistrering

Det er blevet et krav, at arbejdersgiver registrerer arbejdstid for virksomheden.

D. 14. maj 2019 fastslog EU, at arbejdsgiveren har pligt til at registrere alle medarbejderes arbejdstid. Vi kan forvente at en udførsel af lovpligtig tidsregistrering vil blive indført i Danmark. Er I forberedt på det?

Brug chancen med TimeMap til at skabe fuldt overblik over jeres organisation med et effektivt og fleksibelt tidsregistreringssystem. Saml jeres data ét sted. 

Om forfatteren

TimeMap

Prøv TimeMap gratis

Se om TimeMap er noget for jer

Helt uforpligtende

Denne side bruger cookies til at analysere trafik og måle vores annoncers effektivitet

Klik på 'Accept' for at acceptere